Hvad deltagere fortæller...
En varm anbefaling
Ulla har en dejlig rolig væremåde som fik mig til at føle mig velkommen og i trygge hænder fra allerførste gang, jeg trådte ind i Hjertehuset.
Jeg kan på det varmeste anbefale undervisning af Ulla.
Jeg har aldrig prøvet qi gong før, men jeg synes, det var hurtigt at komme i gang og blive fortrolig med øvelserne, hvilket er takket være Ullas empatiske og rolige måde at forklare hver enkelt øvelse.
Undervejs i undervisningen fortæller Ulla også om, hvad hver øvelse betyder og gør i forhold til kroppen. Der er god variation fra undervisning til undervisning, som giver en god forståelse for de mange muligheder og bredden i qi gong.
Jeg har også deltaget i en fem-timers workshop, som levede op til mine forventninger.
Jeg kan på det varmeste anbefale undervisning af Ulla.
Maria ❤️
Erland Kamstrup
Ullas Qi-gong træning er en rolig og effektiv metode til at aktivere hele kroppen på, således at man kan forblive rask og rørig, leveret venligt og humørfyldt.Erland Kamstrup 😀
Lene
Hej Ulla
Jeg har fornøjelsen af din meget inspirerende undervisning og har lavet qigong øvelser hver aften inden sengetid.
Man sover fantastisk og har en skøn følelse i kroppen.
Kan det have sammenhæng med øvelserne?
Kh. Lene
Svar: Hvor er det dejligt at høre. Ja, det kan hjælpe på og have indflydelse på din nattesøvn.
Kh. Ulla Kronel
Dette er en af mange positive virkninger af qigong.
En glad deltager
Jeg har i ca. 1 år gået til Qi Gong. Øvelserne gøres langsomt og jeg bliver bedre til at bevare fokus på mit åndedræt.
Jeg oplever at det er nemmere at være i nuet i hverdagen.
Qi Gong er fantastisk for kroppen og det mentale🥰
En glad qigong deltager
Hvordan fandt jeg ud af at Qi Gong var noget jeg kunne drage nytte af?
Jeg kendte slet ikke til den form for (yoga) … som så viste sig ikke at være yoga, men QIGONG.
Det kom fra en veninde, som kunne høre på mig at jeg virkelig trængte til at lære at trække vejret - så jeg kunne finde ro.
Tilfældigvis og heldigvis skete det, da jeg havde allermest brug for at finde en indre ro- jeg mistede min kære bror - det var ( er stadig ) slemt - men jeg kunne håndtere det - og kan stadigvæk - ved hjælp at de teknikker jeg har lært.
Nu er vi så også heldige, at vi har en instruktør/ lærer som virkelig er dygtig til at videreformidle teknikkerne og samtidig fortælle, hvad de enkelte øvelser gør for dig.
Jeg elsker det - for jeg forstår det jeg hører - og jeg kan mærke det hjælper mig.
For mig har det været en forandring, som jeg gerne deler med mine veninder - og jeg har sagt stor TAK til Hanne, min veninde, der syntes jeg skulle prøve - jeg gjorde det, og nu er det blevet uundværligt for mig.
Hilsen
En glad qigong deltager 😊
Merete Lyngby Poulsen
For år siden mødte jeg en kollega, der går til Qigong i Ældresagen og hun fortalte mig om dette. Jeg var med 3 gange og fandt ud af, at det var jeg nødt til at fortsætte med dette. Ulla fortalte, at hun også har Qigong om torsdagen. Der var jeg med i en periode, men stoppede, da jeg begyndte at arbejde om torsdagen igen.Fra jeg startede til nu, kan jeg mærke en kæmpe forskel på, hvordan min krop, får det så meget bedre, både indvendig og udvendig og i mit sind. Vi laver mange forskellige øvelser for kroppen. Vi arbejder også med vejrtrækningen, hvilket er utroligt vigtigt for alle mine celler i kroppen. Det er den bedste trænings form jeg nogensinde har prøvet i mit liv, og den træningsform den slipper jeg bare aldrig. Det er gammel kinesisk medicinsk træning og det gør bare en kæmpe forskel for mig.
Jeg kan mærke det giver mig mere fornyet energi, mere overskud, mere balance til min krop, og med mange kropsskader, sygdomme, diagnoser, lavt stofskifte osv., gør denne langsomme træningsform, at jeg har fået endnu mere styrke i min krop, så min krop er også blevet væsentligt stærkere på mange måder, både fysisk og psykisk. Så tusinde tak for det, hjælpen støtten osv. Jeg elsker bare Qigong.
Denne hilsen, er fra en glad trofast Qigong Kursist, Merete Lyngby Poulsen.
Lea
Når jeg fortæller andre at jeg går til Qigong, bliver jeg ofte spurgt - hvad er det?For nemheds skyld siger jeg ofte at det er energitræning. Jeg ved godt at det ikke er særligt sigende, men Qigong kan være svært at forklare bare på et par sætninger.
Jeg vil begynde et helt andet sted. For mange ord siden klippede jeg et lille læserbrev ud fra et blad. I alle disse år har det ligget i min pengepung, så det har været hurtigt at tage frem og læse igen. Det lyder sådan her:
"Jeg er mig. I hele verden findes der ingen som jeg. Jeg ejer alt hos mig selv - min krop, mine tanker, mine følelser, mine fantasier, drømme og forhåbninger. Og min frygt. Jeg ejer alle mine triumfer og fremgang, alle mine fiaskoer og fejltrin. Jeg ejer mig selv og derfor kan jeg klare mig. Jeg er mig og jeg duer"
Og ALT det kan man arbejde med i Qigong. Det hele hænger sammen og det er fantastisk at høre, underviser Ulla, alt mens vi laver øvelser, fortælle med en rolig blid stemme hvad hver øvelse gør godt for. Både på legeme og sjæl. Ofte med små anekdoter, som alle kan relatere til.
For mange år siden gik jeg et år til Qigong, men det kan slet ikke måle sig med det Qigong, som Ulla underviser i. Qigong er fantastisk for både krop og sjæl, og underviser Ulla? ja, hun er bare et fantastisk varmt menneske.
Jeg har det så godt , når jeg kommer hjem efter Qigong træning og ville ønske mange flere fik øjnene op for godt det gør på sjæl og krop.
Ding Dong Qigong 😄
Efter at have gået til Qigong omkring 1 år, og hørt Ullas gentagelser igen og igen om hvordan kropsholdningen skal være, hvad du skal tænke på, forestille dig osv., krøb det ind i kroppen.
Min kropsholdning og gang er blevet anderledes. Min krop bruger de aktive muskler bedre når jeg laver noget, og slapper bedre af i de muskler som ikke er nødvendige at bruge. Det gør, at jeg har fået mindre spændinger/smerter/hovedpine. Og så er Qigong hos Ulla ovenikøbet også sjovt hyggeligt og spændende.
En taknemmelig deltager
💮 Qi Gong Hjertehuset
Som moden kvinde har jeg lært at lytte mere til kroppen, og Qi Gong er blevet en uvurderlig støtte i den proces.
Hos dig oplever jeg en praksis, der ikke kræver meget, men giver så meget. Bevægelse uden pres. Ro uden tomhed. Styrke uden anstrengelse.
Qi Gong har givet mig mere frihed i kroppen – især i led, skuldre og ryg – og mere ro i sindet. Jeg mærker tydeligt, hvordan energien flyder bedre, og hvordan jeg bliver mere til stede i nuet.
Jeg sætter stor pris på din måde at undervise på: med varme, jordforbindelse og en fin fornemmelse for det, der ikke kan forklares med ord. Du guider med både viden og hjerte.♥️
Tak fordi du skaber et rum, hvor jeg kan være mig selv – i alle livets faser.
Med taknemmelighed,
Ulla Kronel
Blichersvej 15, Gundslevmagle, 4863 Eskilstrup
tlf. 23 384 584 ~ mail: ulla@kronel.dk