Hjerte Huset

Qigong er...

Ulla Kronel, Qi Gong ved havet med solen som baggrund og spejling i vandet.

Stilhed i bevægelse - Bevægelse i stilhed
Mindfulness i bevægelse
Meditation i bevægelse
Bevægelse af energi
Et klart og roligt sind
Et åbent hjerte
Indre fred og ro
 
Qigong kendetegnes ved rolige bevægelser.
At bevæge sig uden anstrengelse.
At bevæge sig med er fredfyldt sind.
At skabe et roligt åndedræt ved rolige bevægelser.
At skabe rolige bevægelser ved et roligt åndedræt.
Balancerer det fysiske og det psykiske legeme.

Kulturrevolutionen forbød Qigong

Den 6. maj 1966 blev Kulturrevolutionen officielt sat i værk og den skabte socialt kaos i hele landet. I den statskontrollerede presse blev Qigong kaldt “et råddent relikvie af feudalisme” – “historisk affald” – “en giftig ukrudt.” Folk der praktiserede Qigong blev kaldt “kontrarevolutionær” eller “klasse fjende”.

Qigong mestre fortsatte sin Qigong og Tai Chi praksis i hemmelighed, ofte i mange timer og sent om natten. Det var nødvendigt at hemmeligholde, da det ellers kunne udløse straf i form af slag, tvangsarbejde eller endog drab. Disse trusler gjaldt ikke kun udøveren men også familien. Men denne intensive træning og fordybelse har ført til mange fantastiske præstationer efterfølgende.

Lin Housheng fortsatte Qigong i hemmelighed

Denne hemmelige Qigong praksis betød, at Lin Housheng i en alder af 29 år oplevede en usædvanlig følelse i sin krop. Han fornemmede, at hans nervesystem blev ekstremt stimuleret. Følelsen af begejstring og andre intense følelser af, hvad det var ville sige at være i live, vældede ind over ham.

Hele verden omkring ham forvandledes til et storslået gyldent lys. Han følte sin livsenergi (Qi) som en flydende kilde, der løber inde i hans krop og cirkulerer jævnt gennem det Mikrokosmiske Kredsløb bestående af Guvernørmeridianen/Governor Vessel (Du Mai) og Conceptionsmeridianen/Conception Vessel (Ren Mai). Dette gyldne lys er det, som de tidlige Qigong mestre talte om som den Gyldne Eliksir og begrebet den indre alkymi handler om denne forvandling af kvaliteten af Qi. Du kan læse om det her.

Med et følte han, at denne cirkulerende strøm deltes i to stærke baner af Qi, som hver strømmede ned fra hans skuldre og ud af hans to håndflader. Han indså, at det var præcis, hvad hans lærer (Shaolin munken) tidligere havde fortalt ham om Ekstern Qi. (Ekstern Qi er emission altså udsendelse af Qi fra fx hænderne.)

Qigong er en bevægelseskunst der er mere en 4000 år gammel og tager udgangspunkt i Den Traditionelle Kinesiske (TMC) Medicin, som netop arbejder i vores energikrop, i meridianbanerne, ligesom akupunktur og zoneterapi og andre behandlingsformer fra østen. Der arbejdes med stræk og bevægelse af meridianerne, der løber i kroppen.
Bevægelserne udføres stående i et behageligt flow, hvor vi kan lære at bevæge os uden anstrengelse. Vi bliver dog både styrket i hele kroppen og mere smidige gennem øvelserne, samtidig med, at vi lærer at forbinde os dybere med vores åndedræt i alle øvelserne.

Den bølgelignende, flydende udførelse af øvelserne stimulerer blodstrømmen gennem hele kroppen. I traditionel kinesisk medicin (TCM) anser man blod og Qi for at følges ad.

I traditionel kinesisk medicin (TCM) anses sygdom for at være forårsaget af overskud, underskud eller stagnation af Qi. Øvelserne retter op på sådanne ubalancer for at skabe en tilstand af velvære. Fysiske og følelsesmæssige problemer “vaskes væk” i den øgede strøm af Qi’s livsenergi.

Åndedrættet er den bærende del af Qigong. Det dybe og bevidste åndedræt skaber ro i sindet, løsner spændinger i kroppen og styrker immunforsvaret.
Når vi lever en travl og måske stresset hverdag, spænder vi ubevidst op i kroppen, fordi vi ikke er nærværende tilstede i vores krop, man kan sige at vi ikke er i forbindelse med os selv.
De fleste som begynder at dyrke Qigong regelmæssigt, oplever at få det meget bedre i forhold til sådanne ubalancer, netop på grund af, at øvelser udføres skånsomt og meditativt i samklang med åndedrættet, samtidig med at de styrker kroppen og løsner gamle spændinger i led, bindevæv og muskler.

Qigong hjælper os med at komme ned og ind i kroppen. Den hjælper os med være i nu´et. At sætte tiden i stå. Stilhed. Ofte lever vi i en konstant stress tilstand i kroppen. Vores åndedræt er overfladisk hvilket aktiverer vores parasympatiske nervesystem som er en overlevelsestilstand. Vi lever i en kamp eller flygt tilstand hvor blod, ilt og energi drives til ben og arme. Når vi styrer vores åndedræt og laver dybe indåndinger ned i maven flytter vi over til den sympatiske nervesystem. Den sympatiske nervesystem styrer vores fordøjelse og immunforsvar. Nu er der tid til at kroppen kan slappe af og leve livet. Ikke kun overleve. 

Qigong er kunsten at bevæge livskraften i kroppen.

Qi skal være i bevægelse, for at vi kan føle os frie, sunde og raske, så vi kan have et aktivt og berigende liv.

Den fysiske træning udgøres af enkle, bløde og naturlige bevægelser. Qigong udføres stående i et langsomt og meditativt tempo. Træningen fremmer bevægelse i Qi - Livskraften og gavner krop og sjæl.

Når jeg laver Qigong lægger jeg stor vægt på energiernes flow, visualisering samt på det meditative forløb. Vi går langsomt frem og dermed dybt ned i hver øvelse.

Da Qi (Chi - Livskraften) er kroppen livskilde, har dens flow en stor indflydelse på kroppens fysiske balance og sundhed samt på sindets tilstand.

Ved at udfører Qigong jævnligt giver du din krop og dit sind mulighed for at opretholde en sund tilstand samt genopbygge den indre sunde balance.

Mandagshold

Onsdagshold

Torsdagshold

Workshops

Stilarter

Wuji Gong

Luohan Gong

Ba Duan Jin

Wu Xing

Yi Jin Jing

Qi Gong 18

  


I disse videoer fortæller og viser jeg lidt Qi Gong. Prøv at være med :-)


 

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to StumbleuponSubmit to TwitterSubmit to LinkedIn